Der er ingen vej til fred – fred er vejen

Så enkelt kan det siges, og det gør Henrik Goldschmidt, når han spiller med fredsorkestret The Middle East Peace Orchestra. Orkestret er sammensat af musikere med fortrinsvis mellemøstlig baggrund, der spiller hinandens musik på scenen, som levende eksempler på, at fred er mulig, og at det, der ikke kan siges med ord, kan siges med musik. Henrik Goldschmidt har arbejdet for fred og dialog på mange fronter, og han bruger både ord og toner til at formidle sine barske, tankevækkende, leende og grædende erfaringer til publikum.